Søg

Sunny Cagara

Magisk Motivation

– Et smil på læben, et grin og et positivt mindset kan være dét element som får os mennesker til at præstere bedre.
Sunny har i mange år lavet et foredrag, som hedder Magisk Motivation. Det er et foredrag, som inspirere og giver jer et magisk mindset.

Kort opsummering af hans personlige udfordringer og succeser

Udfordringer: 
– Alt fra at være den mindste i klassen, blive røvet/overfaldet som chauffør (pengetransport), miste sin mor til kræft, køre galt og miste hukommelsen, ramt af en båd og var i en periode lam i det ene ben, en datter der vågnede 20 gange om natten og skreg HVER nat i fem år… (føltes som fem år i helvede)

Succes: 
Den hurtigste i klassen, skarp i replikken, landsholdet i taekwondo (5 dobbelt Danmarksmester), endnu stærkere hukommelse, en sund forretning med ansatte, landskendt tryllekunstner, konsulent for politiet og FN… 3 børn

– Vi har alle udfordringer men det er vores mindset, der afgør hvordan vi kommer videre.

I det her online foredrag fortæller Sunny om, hvordan han selv har holdt hovedet højt, når han var til tælling, og hvordan han altid kommer tilbage som en vinder. Sunny vil forsøge at trylle nogle værktøjer frem til jer, så I også kan skabe et magisk mindset.

Online Magi

– Efter flere positive forespørgsler fra diverse virksomheder, der ønsker, at Sunny bidrager med lidt online magi, har han sammensat et ret fortryllende show, som er med til give et godt grin og er et godt samtaleemne efterfølgende for kollegerne. Således har I stadig mulighed for at få lidt magi i jeres liv 😉

– Her viser Sunny jer visuel magi, manipulerer evt. chefen, så han/hun kommer til at tænke på præcis den genstand han ønsker. Han kommer til at involvere jer alle sammen, og trods det er online, så kommer han helt sikkert til at læse jeres tanker alligevel.

Hele online showet er selvfølgelig krydret med humor

– Varigheden er 15-25 min. (Det kan tilpasses jeres program) og honoraret vil selvfølgelig være fortryllende lavere end ved et fysisk live-show.

Et online show, som foregår ved at Sunny tilslutter et af jeres fællesmøder, som f.eks. morgenmødet eller fredagsbaren.
(Her logger Sunny så på via Microsoft Teams eller Zoom)

Magisk Bingo/Banko

– En anden sjov mulighed kunne også være Magisk Bingo/Banko. Mange virksomheder spiller nu online bingo/banko med alle de ansatte, og så er det en af medarbejderne der råber tal op. – Hvorfor ikke gøre det ekstra magisk?

– Her kommer Sunny til at være den Magiske Banko vært, hvor han gør spillet til et fascinerende, visuelt og humoristisk online banko-show. Her bliver trylleriet også en del af det spillet og der vil løbende være en masse jokes. Hvor store gevinsterne skal være, er helt op til jer


Når du booker Sunny Cagara til dit event, får du et show fra en af Danmarks absolut bedste tryllekunstnere. Ud over at være en dygtig magisk entertainer er Sunny specialist i tricktyveri, hvilket betyder, at showet får en ekstra dimension, hvor gæsterne kan opleve trylleri og manipulation helt tæt på. Sunnys store erfaring inden for close-up trylleri og komik giver ham evnen til at blande sig med gæsterne til en fest og sprede sjov og magi.

Sunny Cagara har over 15 års erfaring med at underholde i forskellige sammenhæng. Om det er brudeparret, konfirmanden, kollegaerne eller middagsselskabet, der skal underholdes, så står Sunny altid klar med et skræddersyet show, som med garanti vil forundre og overraske.
Han skaber en atmosfære med mystik og magi serveret med humor, så publikum inddrages i en sådan grad, at de bliver en del af magien og får den at se helt tæt på.

Der er forskellige pakker at vælge imellem, når man booker Sunny. De fleste vælger det fantastiske sceneshow på 25-35 minutter, men muligheden for at supplere med lidt close-up tryl er også et hit og forespurgt fra kunderne. Lige meget hvad du som kunde ønsker, er det sikkert, at Sunny kan være behjælpelig med at skabe gode minder til en stor dag ikke mindst for hovedpersonen, men også for hele selskabet, som vil have noget at tale om resten af aftenen – og året.

Sceneshow

Hvis du mangler et anderledes og friskt element til din fest, dit arrangement eller din forsamling, så kan tryllekunstneren Sunny Cagara levere et fantastisk underholdende sceneshow. Når Sunny går på scenen, er det for at give publikum en imponerende og uforglemmelig oplevelse. Du vil sidde med følelsen af, at Sunny læser dine tanker. Sceneshowet er nyt og uforudsigeligt hver gang, for Sunny hiver altid ny og anderledes magi ud af ærmet. Når Sunny går i gang, bliver virkeligheden usikker, og det eneste, publikum er sikre på, er, at deres opfattelse af verden bliver ændret. Hvis Sunny beder dig om at tænke på et tal eller tjekke, om du stadig har din telefon i lommen, så skal du være forberedt på at få en overraskelse.

Close-up magi

Hvis du skal bruge uformelt trylleri, hvor gæsterne får en mere personlig oplevelse, er Sunnys evner inden for close-up trylleri og gademagi uovertrufne. Han kan ubesværet trylle midt i en folkemængde og få alle til at måbe. Denne type magi er perfekt, hvis du skal bruge én til at underholde, men ikke vil have en scene og et formelt show. Du får oplevelsen helt tæt på og får lov til at se magi uden filter og uden nogen distance. Tryllekunstner Sunnys close-up magi er perfekte til mindre arrangementer, receptioner og messer.

Tricktyveri foredrag med Sunny Cagara

Tryllekunstneren og entertaineren Sunny har arbejdet med tricktyveri og forebyggelse i mange år og kan levere et professionelt foredrag om emnet. Sunny er Danmarks førende specialist i tricktyveri. Han har brugt mange år på at træne de samme tricks og fingerfærdigheder, som rigtige tricktyve og lommetyve bruger til at stjæle fra andre, og han bruger denne viden til at holde foredrag om tricktyveriforebyggelse. Han arbejder som rådgiver for FN og Rigspolitiet, der bruger hans store viden inden for området til at uddanne deres ansatte i tricktyveriets mange facetter. I foredraget indgår der praktiske demonstrationer, hvor han viser, hvor nemt det er at stjæle fra folk ved hjælp af simple, manipulerende teknikker. Han forklarer også, hvorfor det virker, og hvad man kan gøre for at undgå at blive offer for rigtige tricktyve. Hans rådgivning har hjulpet både virksomheder og privatpersoner med at blive modstandsdygtige over for tricktyveri.
Ved hjælp af praktiske demonstrationer, teoretisk undervisning og en god portion humor sørger Sunny for at klæde publikum på til at undgå tricktyvenes lange fingre.

Tricktyveri

Tricktyveri handler om at manipulere folk, så man kan stjæle fra dem, uden at de opdager det. Tryllekunstneren Sunny er landets førende specialist inden for området og har arbejdet med at bremse og forebygge tricktyverier i mange år. Som tryllekunstner bruger han sine evner til at informere om faren ved tricktyveri og til at underholde med. Sunny anvender sine fingerfærdigheder til at give sine magiske shows en ekstra dimension og tilføje et unikt element til underholdningen.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel